Hemmelig sommer

Hemmelig Sommer



Et dunkelt digt
fra andre tider
og glemte rum



Som en appelsin i vandet
svæver sommeren i solen
Stråler nøgen over landet
Vinter en provins på polen

Verden byder til at plukke
Himmel helved sindssygt nær
Vi har glemt pandoras krukke
Se nu verden tordennær

Som en lynild gennem huden
og en knitren under kjolen
Blænder åbenbares bruden
Røde sommer send os solen

Havet blir et blåt mirakel
Vandet viser tænder tit
Bølgen brænder som en fakkel
Kysser sandet vådt og hvidt

Som en finger ned i vandet
skyder stranden ud i molen
Sære gæster ryster sandet
Havets fruer kaster kjolen

De kan ikke gå på vandet
det er ikke det der tæller
Tænker vi på noget andet
Tiden ender Verden melder:

Vi har fået alt vi skulle
drømt de slotte vi ku' bygge
På vor vej nu kryber kulde
Vinter venter i min skygge

Fruen vender sig mod havet
Landet får en anden farve
Den er rig som blev begavet
Vi har levet Vi skal arve

Hvad vi gav skal mere gives
os som løn og tak til sidst
Og mens himlen sønder rives
Sig blot ikke: det er trist

Lyt til skyens hvide ord
Vi der var skal atter blive
Se den sultne sorte jord
Den har taget den skal give

Føl det lys som er dit Indre
Mærk mysteriet som kommer:
Stjernen som nu dunkelt tindre
er den hemmelige sommer...

Sidenhen gik tyve år
vinden hvisker i en råben:
Tiden læger visse sår
døren, den står stadig åben