Længere ud på landet


Lad os ryge og rejse...



Længst ude i skoven vi skuer: lutter tysktalende myretuer...
I tuens indre myldrer myrer, der taler tysk og spytter syre.
Lad os ryge og rejse, og mødes med en mejse.
I køkkenet står sølvfisk på spring, mens guldfisk gør slet ingen ting.
En sommerfugl er først en larve, og først derefter får den farve.
På ruden kravler der en bille, som slet ikke ved at den er lille.
For mikrober er en orm, en ting der er enorm.
Når en slange ser en slange, tænker begge: vi er lange!
I træet små stære, som turde spise kirsebær med de store.
Rundt på loftet kan altid findes en flue, på flugt i en eller andens stue...
På bunden af selv det mindste hus, finder man meget ofte en mus.
På loftet løber endog en rotte, men mest fordi den ikke måtte.
I daggryet ser man at rævene vandrer, og kaster med rønnebær efter hverandre.
Og hunden gør, mens dens bid er værre, men allerværst er dog dens herre.
I skovenes skygge, hist springer pist hjorte, se selv, hér er den, hov, nu er den borte..?
På engen, i 4 spring, at skue en hest, den løber og lader, som om den er blæst.
På marken, i hjørnet, står flux en ko, et billed på lutter drøvtyggende ro.
Op af trappen springer en rå, som godt vil gå men ikke i stå.
Og på toppen står en hjort, som godt vil gå men ikke bort...

Mads Dam, 1998 / 2009