Den urbane fuga


En hyperbel af Mads Dam og Henrik Schmidt, maj 2004



Han vendte sig i drømmen, det var en urolig søvn og noget bevægede sig rundt i hans ærme.

Han huskede ikke det hele, mindedes kun det halve. Han lyttede til en af sine venner,
som var filosofisk grovsmed og i drømmen forekom det ham helt naturligt at en sådan titel kunne findes.

Han lyttede opmærksomt til en idé den anden fremsatte: Sæt at der fandtes steder uden blivende sted.
Gader uden fast adresse, ja hele byer der nægter at blive liggende hvor de lå og i stedet vandrer rundt på må og få...

Må og få? hostede jeg og flyttede en skildpadde på vej ind i ærmet.

Nåja, fra vores synspunkt i det mindste, men hvem kan overskue en hel by?

Det kan den vel selv! udbrød jeg men skildpadden havde nu glemt sig.

Vi kender ikke engang deres navne, svarede smeden på lang afstand og jeg indså at jeg var ved at vågne.
Jeg følte mig stiv i ryggen og frøs og det varede længe før jeg åbnede øjnene op.

Jeg lå på den bare mark. Ingen var i nærheden, kun en skildpadde betragtede mig roligt.

Men i det fjerne anede jeg skyggen af de flygtende tårne...